Officielle spilleregler
Kasino Craps
Kasino Craps regler — Mulige indsatser

Come Bet — Come Bets er tilgængelige, når pointet er fastsat, og de fungerer ligesom Pass Line indsatser. Come Bets vinder, hvis det næste kast er en natural (7 eller 11) og taber, hvis det er craps (2, 3 eller 12). Alle andre summer (4, 5, 6, 8, 9, 10) bliver Come Point og er gældende, indtil der kastes enten denne sum eller 7. Der er ingen puck ved Come Points, så Come Bet flyttes fra Come linien til feltet for det tilsvarende Come Point. Come Bet vinder, hvis Come Point kastes før 7, og taber hvis 7 kastes før Come Point. Der udbetales 1-til-1.

Når et Come Bet er bundet til et Come Point, bliver det stående, indtil der kastes enten Come Point eller 7. Come Bets kan ikke ændres eller fjernes - de skal fuldføres ved, at der enten kastes et Come Point eller 7. Det vil altså sige, at et Come Bet fortsætter efter rundens afslutning, hvis runden afsluttes med pointet (når pointet er forskelligt fra Come Point). Hvis runden afsluttes med 7, taber alle Come Bets.

Under en runde Craps kan du foretage lige så mange Come Bet, du ønsker. Bemærk at når du placerer et Come Bet, og det næste kast svarer til et eksisterende Come Point, bliver det forrige Come Bet fuldendt som en vinder, og det nye Come Bet flyttes op for at tage dets plads i Come Point boksen.

Don't Come Bet — Don't Come Bets er tilgængelige, når pointet er blevet fastsat. De svarer til Don't Pass Bets og er det modsatte af Come Bets: De vinder, når det næste kast er 2 eller 3, taber på 7 eller 11 og er uafgjort på 12. Hvis et Come Point fastsættes (4, 5, 6, 8, 9, 10), flyttes Don't Come Bet til toppen af boksen for det tilsvarende Come Point. Derefter vinder Don't Come Bets, hvis der kastes 7 før Come Point og taber, hvis Come Point kastes. Don’t Come Bets forbliver stående, indtil de fuldendes (de kan derfor også overleve til rundens afslutning) men i modsætning til Come Bets kan de ændres eller fjernes, inden de fuldendes. Der udbetales 1-til-1.